Skip to content

Klima

Find ud af, hvordan EU-landene bekæmper klimaændringer og arbejder på at bevæge sig i retning af en nettonuløkonomi. 

EU ønsker at opnå nettonulemission af drivhusgasser senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen. Den europæiske klimalov gør dette mål bindende.

Reglerne i den europæiske grønne pagt fremmer omstillingen til en klimaneutral økonomi og et klimaneutralt samfund.

Hænder, der trykker røg fra fabriksskorstene ned igen.

Hvad EU gør for at bekæmpe klimaændringer

For at nå sine klimamål har EU vedtaget love for at reducere emissionerne betydeligt.

30 % af EU-budgettet for 2021-2027 er øremærket til klimaindsatsen.

EU er sammen med medlemsstaterne verdens største donor af klimafinansiering.

Klimatiltag efter sektor

Reduktion af drivhusgasemissioner

EU og dets medlemslande er juridisk forpligtede til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 og med mindst 90 % inden 2040 i forhold til 1990-niveauerne som mellemliggende skridt i retning af at opnå nettonulemissioner senest i 2050. De seneste data viser, at emissionerne falder på tværs af alle sektorer, men at der stadig er lang vej til nettonul.

Diagrammet viser EU's nettodrivhusgasemissioner i mio. ton CO2-ækvivalenter (MtCO2e).

Tekstudgave

Linjediagram, der viser udviklingen i EU's drivhusgasemissioner fra 1990 til 2022. Linjen viser en nedadgående tendens fra 4 712,3 mio. ton CO2-ækvivalenter (MtCO2e) i 1990 til 3 248,21 mio. ton i 2022. EU's emissionsreduktionsmål for 2020 og 2030, dvs. en reduktion på henholdsvis -20 % og -55 % i forhold til 1990-niveauerne, er markeret på diagrammet. Kilde: Det Europæiske Miljøagentur

Virkningerne af klimaændringerne

Ifølge den europæiske klimastatusrapport fra 2024 er de tre varmeste år, der er registreret i Europa, alle forekommet siden 2020 med 2024 som det varmeste.

2024 var rekordsættende med hensyn til ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser, naturbrande og storme, som havde alvorlige konsekvenser for mennesker og økonomien.

5 fakta om EU's mål om klimaneutralitet

Bekæmpelse af klimaændringerne er af afgørende betydning for Europas og verdens fremtid. Den europæiske klimalov har lovfæstet EU's mål om at blive klimaneutralt senest i 2050. Dette mål er i overensstemmelse med det tilsagn, som EU og dets medlemsstater gav, da de undertegnede Parisaftalen i 2015.

Hvad betyder klimaneutralitet, og hvordan planlægger EU at nå dette mål?

Kloden på en blå baggrund med tegninger af bl.a. en vindmølle, solpaneler og genanvendelsessymbolet.

Seneste explainere

Cirkelformet diagram, der ligner et kompas, med flere koncentriske lag. Baggrunden består af et gitter og svage finansielle graflinjer.
Konkurrenceevnekompasset

Konkurrenceevnekompasset

To store fly set forfra, hvoraf det ene befinder sig på en start- og landingsbane i forgrunden, mens det andet kommer ind til landing.
Luftfart

Luftfart

Luftfoto af en firesporet overføring over en motorvej med flere grønne biler, der kører på hver vej.
Vejtransport

Vejtransport

Seneste gennemgang: 20. juli 2026