COP28
Klimakrisen skal løses nu. EU og dets medlemsstater spillede en ledende rolle med hensyn til at sikre en global aftale om at øge klimaambitionerne og finansieringen og fastsætte nye globale energimål.
FN's 28. klimakonference (COP28) fandt sted fra 30. november til 13. december 2023 i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. EU og dets 27 medlemsstater deltog som parter i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).
De vigtigste emner på COP28 var:
- global statusopgørelse
- modvirkning
- tilpasning
- klimafinansiering, bl.a. fonden for tab og skader
Klimaambitioner
COP28 omfattede den første globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen, som målte fremskridtene hen imod de klimamål, der er fastsat i aftalen.
I statusopgørelsen blev det fremhævet, at de globale drivhusgasemissioner skal toppe senest i 2025, og at de skal reduceres med 43 % senest i 2030 og med 60 % inden 2035 i forhold til 2019-niveauet for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Det blev påpeget, at nogle lande er langt fra at nå deres mål i Parisaftalen.
Parterne blev enige om at forelægge deres ajourførte klimaplaner for 2035 inden COP30, og at disse bør bringes i overensstemmelse med grænsen på 1,5 °C på grundlag af den bedst tilgængelige videnskab og resultaterne af den globale statusopgørelse for 2023.
Jorden tilhører vores børn. Dette er ikke et reklameslogan. Det er en eksistentiel sandhed. Det kommende årti bliver afgørende, og vi er fast besluttet på at samarbejde med jer alle for at beskytte menneskeheden. Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, på COP28, 1. december 2023
Der blev opnået enighed om en ramme for et globalt mål for tilpasning sammen med aftaler om behovet for at sikre finansiering til tilpasningsarbejdet.
Parisaftalen: EU's vej til klimaneutralitet (Infografik)
Energi
Det er afgørende at gøre en større indsats for at modvirke klimaændringerne. Energisektoren er den sektor, hvor emissionsreduktioner kan have den største virkning på kort sigt.
På COP28 pressede EU og EU-landene på, for at parterne skulle nå til enighed om globale energimål for at:
- gå væk fra fossil energi: parterne blev enige om gradvist at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer i energisektoren senest i 2050
- vedvarende energi og energieffektivitet: parterne blev enige om at tredoble kapaciteten inden for vedvarende energi på verdensplan og fordoble forbedringsraten for energieffektivitet senest i 2030
Finansiering
EU og dets medlemsstater er fortsat fast besluttet på at nå det mål på 100 mia. $, der er fastsat i Parisaftalen, og på at fordoble tilpasningsfinansieringen.
På COP27 i 2022 spillede EU en afgørende rolle med hensyn til at få oprettet en ny global fond for tab og skader, der skal hjælpe sårbare lande med at komme på fode efter ødelæggelser forårsaget af klimaændringer.
På COP28 gav EU og dets medlemsstater tilsagn om over halvdelen af den oprindelige finansiering til fonden for tab og skader (over 400 mio. €).
Samlet set er EU og dets medlemsstater verdens største donor af klimafinansiering. I 2022 bidrog de med 28,5 mia. € til klimafinansiering fra offentlige kilder og mobiliserede yderligere 11,9 mia. € i privat finansiering for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.
En øget finansieringsindsats skal gå hånd i hånd med mere ambitiøse modvirkningsforpligtelser.
Hvad er EU's rolle på COP?
EU og dets medlemsstater er parter i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og har alle ratificeret Parisaftalen. De deltager hvert år i partskonferencen (COP) og i de forhandlinger, der er fastsat i klimakonventionen.
På møderne i COP28 er EU repræsenteret af Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og det roterende formandskab for Rådet. EU-delegationen, der deltager i forhandlingerne, ledes af Europa-Kommissionen og Rådets formandskab.
Rådet når til enighed om EU's forhandlingsposition ved at godkende Rådets konklusioner forud for COP-møderne. Forhandlingspositionen med henblik på COP28 blev fastlagt i oktober 2023 på samlingen i Miljørådet.
Under forhandlingerne spiller Rådets formandskab en koordinerende rolle for at sikre, at de 27 EU-medlemsstater taler med én stemme.
