Skip to content

EU-civilbeskyttelsesmekanismen i tal

EU-civilbeskyttelsesmekanismen hjælper EU-lande og ikke-EU-lande med at reagere på nødsituationer som f.eks. naturkatastrofer, sundhedskriser eller konflikter. Landene kan anmode om bistand gennem mekanismen, når en nødsituation overstiger deres reaktionskapacitet.

Mekanismen blev aktiveret 114 gange i 2021 og 102 gange i 2020 sammenlignet med 20 gange i 2019. Antallet af aktiveringer i 2020 og 2021 var det højeste i mekanismens historie. Den markante stigning skyldtes hovedsagelig covid-19-pandemien.

Aktiveringer af mekanismen på verdensplan i 2021

Tekstudgave

Kortet viser de 84 lande, der modtog bistand i 2021 gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen. De fleste lande fremsatte 1 eller 2 anmodninger om bistand, men nogle af dem fremsatte op til 4.

Landene er inddelt i 3 kategorier:

  • covid-19-relaterede
  • covid-19-relaterede aktiveringer og andre typer aktiveringer
  • andre typer aktiveringer

Efter et lands anmodning om bistand mobiliserer Katastrofeberedskabskoordinationscentret bistand eller ekspertise. Centret overvåger begivenhederne rundt om i verden døgnet rundt og sikrer hurtig levering af nødhjælp gennem en direkte forbindelse til de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder.

Satellitkort udarbejdet af Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten støtter også civilbeskyttelsesoperationer.

I 2021 anmodede 84 lande og en international organisation (UNICEF) om bistand. Ud af i alt 114 aktiveringer fandt 36 sted i EU og 78 uden for EU.

Aktiveringer af mekanismen 2007-2021

Tekstudgave

Aktiveringer mellem 2007 og 2021:

  • 18 i 2007
  • 20 i 2008
  • 28 i 2009
  • 28 i 2010
  • 18 i 2011
  • 21 i 2012
  • 16 i 2013
  • 18 i 2014
  • 19 i 2015
  • 26 i 2016
  • 32 i 2017
  • 20 i 2018
  • 20 i 2019
  • 102 i 2020
  • 114 i 2021

I 2020 og 2021 blev EU-civilbeskyttelsesmekanismen hovedsagelig anvendt til at bekæmpe covid-19 og omfattede:

  • 127 aktiveringer vedrørende personlige værnemidler eller medicinsk udstyr, diagnostiske test, lægehold, lægemidler og vacciner
  • 31 aktiveringer vedrørende hjemtransport af EU-borgere, der var strandet i udlandet

Mekanismen er også blevet aktiveret for at hjælpe landene med at håndtere naturkatastrofer som f.eks. skovbrande, oversvømmelser, havforurening, vulkanudbrud, ekstreme vejrforhold og storme.

Aktiveringer af mekanismen pr. katastrofetype 2007-2021

Tekstudgave

Mellem 2007 og 2019 blev mekanismen i gennemsnit hvert år aktiviseret:

  • 6,5 gange på grund af skovbrande
  • 3,6 gange på grund af oversvømmelser
  • 2,1 gange på grund af civile uroligheder, konflikter, internt fordrevne, flygtninge
  • 1,8 gange på grund af ekstreme vejrforhold eller storme
  • 1,6 gange på grund af jordskælv
  • 1,1 gange af biologiske/medicinske grunde
  • 0,6 gange med henblik på konsulær støtte
  • 0,4 gange på grund af havforurening
  • 0,2 gange på grund af vulkanudbrud
  • 4 gange af andre grunde

I 2020 blev mekanismen aktiveret:

  • 58 gange af biologiske/medicinske grunde
  • 27 gange med henblik på konsulær støtte
  • 7 gange på grund af ekstreme vejrforhold eller storme
  • 3 gange på grund af oversvømmelser
  • 3 gange på grund af civile uroligheder, konflikter, internt fordrevne, flygtninge
  • 2 gange på grund af jordskælv
  • 1 gang på grund af skovbrande
  • 1 gang af en anden årsag

I 2021 blev mekanismen aktiveret:

  • 71 gange af biologiske/medicinske grunde
  • 15 gange med henblik på konsulær støtte
  • 9 gange på grund af brande
  • 4 gange på grund af vulkanudbrud
  • 4 gange på grund af havforurening
  • 3 gange på grund af oversvømmelser
  • 2 gange på grund af civile uroligheder, konflikter, internt fordrevne, flygtninge
  • 1 gang på grund af jordskælv
  • 5 gange af andre grunde

Civilbeskyttelsesmekanismen blev aktiveret mere end 500 gange mellem 2007 og 2021. I 2020 og 2021 var der 5 gange flere anmodninger om bistand sammenlignet med det gennemsnitlige antal anmodninger mellem 2007 og 2019. Der var en klar stigning i biologiske og medicinske aktiveringer og i konsulær støtte i forhold til de foregående år.

Stigningen skyldes hovedsagelig covid-19-pandemien. Konsulær støtte til evakuering af EU-borgere på grund af konflikter bidrog i 2021 også til stigningen.

Yderligere oplysninger:

Emner