Skip to content

Sådan beskytter EU mindreårige på nettet

Internettet spiller en stadig vigtigere rolle i børns og teenageres liv i hele EU. EU og dets medlemsstater arbejder på at beskytte dem mod onlineverdenens farer.

Sådan beskytter EU mindreårige på nettet

EU og dets medlemsstater arbejder sammen om at beskytte mindreårige i det digitale miljø i overensstemmelse med EU's værdier og principper.

Nogle af de seneste initiativer er følgende:

  • regler til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online
  • forordningen om digitale tjenester – som bekæmper skadeligt indhold online
  • en EU-app til alderskontrol
  • konklusioner om et sikrere digitalt miljø

Nye regler til bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online

EU-medlemsstaternes repræsentanter er nået til enighed om Rådets holdning til en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Når den nye lovgivning er vedtaget, vil den forpligte digitale virksomheder til at forhindre udbredelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og uønsket kontakt til børn.

Onlineudbydere vil skulle fjerne og blokere adgangen til indhold eller – for søgemaskiners vedkommende – fjerne søgeresultater fra listen. Med forordningen oprettes der også et nyt EU-agentur, EU-Centret vedrørende Seksuelt Misbrug af Børn, der skal bistå medlemsstaterne og onlineudbydere med gennemførelse af lovgivningen.

Rådet og Parlamentet er også blevet enige om strengere strafferetlige regler om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Efter de nye regler vil det f.eks. være strafbart at betale for adgang til livestreaming af seksuelt misbrug af børn. Desuden vil udformning eller tilpasning af AI-systemer til fremstilling af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og distribution af sådanne systemer blive betragtet som en strafbar handling. Denne ajourføring var nødvendig i betragtning af den stigende fremkomst af deepfake- eller AI-genereret materiale, der viser misbrug.

Forordningen om digitale tjenester: bekæmpelse af skadeligt indhold online

EU har også vedtaget forordningen om digitale tjenester for at bidrage til at bekæmpe udbredelsen af skadeligt indhold online, som kan have en negativ indvirkning på mindreåriges mentale og følelsesmæssige trivsel og udvikling.

Ifølge forordningen om digitale tjenester skal onlineplatforme indføre foranstaltninger til bedre at beskytte brugerne og fjerne skadeligt indhold som cybermobning, hadefuld tale eller salg af ulovlige produkter.

Revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester vil også omhandle mindreåriges sikkerhed online. I maj 2025 godkendte Rådet konklusioner, hvori det anfører, hvilke områder Europa-Kommissionen bør fokusere på, bl.a. et afsnit om beskyttelse af mindreårige.

EU's tilgang til alderskontrol

EU har indført en europæisk app til alderskontrol for at hjælpe onlineplatforme med at kontrollere brugernes alder, når de besøger websteder med aldersbegrænsning.

Brugerne skal downloade appen, oprette den med deres pas eller ID-kort og bruge den til at bevise deres alder, når de anvender onlinetjenester. Appen er designet med de højeste standarder for databeskyttelse i verden og giver brugerne mulighed for at bevise deres alder anonymt uden at dele andre personlige oplysninger.

Konklusioner om et sikrere digitalt miljø

Rådet opfordrede i de konklusioner, der blev godkendt i juni 2025, til tiltag, der kan sikre, at børn og unge kan bruge digitale værktøjer på en sikker og sund måde uden at bringe deres mentale sundhed i fare.

Der er tale om følgende tiltag:

  • tæt samarbejde med centrale interessenter for at opbygge et sikrere digitalt miljø
  • bevidstgørelse om risiciene ved det digitale miljø og fordelene ved at udsætte adgangen til digitale værktøjer eller ved at indføre sådanne værktøjer gradvist
  • kampagner om mediekendskab og digital dannelse blandt børn og unge
  • bedre udformning af digitale produkter for at fremme sikkerhed og privatlivets fred
  • forbedring af indberetningsmekanismerne for at bidrage til at bekæmpe seksuel udnyttelse på nettet

Mindreåriges aktiviteter på nettet

Internettet er blevet en central del af hverdagen for alle, især unge. Ifølge Europa-Kommissionen bruger børn i alderen 9-15 år i gennemsnit 3 timer om dagen på skærme og sociale medier.

I 2024 brugte 98 % af de 16-17-årige i EU internettet dagligt sammenlignet med 88 % af den samlede befolkning. Nogle af de mest populære onlineaktiviteter for 16-17-årige er følgende:

  • udveksle chatbeskeder
  • se internetstreamet tv eller videoer
  • foretage telefon- eller videoopkald
  • deltage i sociale netværk
  • se videoindhold fra kommercielle tjenester eller delingstjenester
  • lytte til eller downloade musik

Sociale medier er deres vigtigste kilde til information om politiske og sociale spørgsmål

En undersøgelse fra Europa-Parlamentet i 2024 viser, at sociale medier er den vigtigste kilde til information om politiske og sociale spørgsmålfor 16-18-årige og overstiger traditionelle medier som tv og onlinenyheder. I modsætning hertil foretrækker 25-30-årige stadig tv frem for sociale medier eller online nyheder som deres primære informationskilde.

Tekstudgave

Graf, der viser de vigtigste informationskilder til politiske og sociale spørgsmål for aldersgrupperne 16-18 år, 19-24 år og 25-30 år.

Sociale medier:

nævnt af 45 % af de 16-18-årige og 19-24-årige og 39 % af de 25-30-årige.

Tv:

nævnt af 39 % af de 16-18-årige, 38 % af de 19-24-årige og 41 % af de 25-30-årige.

Online presse- og/eller nyhedsplatforme:

nævnt af 21 % af de 16-18-årige, 25 % af de 19-24-årige og 30 % af de 25-30-årige.

Venner, familie og kolleger:

nævnt af 29 % af de 16-18-årige, 26 % af de 19-24-årige og 33 % af de 25-30-årige.

Videoplatforme:

nævnt af 23 % af de 16-18-årige, 24 % af de 19-24-årige og 23 % af de 25-30-årige.

Radio:

nævnt af 13 % af de 16-18-årige, 14 % af de 19-24-årige og 19 % af de 25-30-årige.

Trykte aviser og blade:

nævnt af 10 % af de 16-18-årige, 12 % af de 19-24-årige og 13 % af de 25-30-årige.

Risici, som børn og teenagere udsættes for i det digitale miljø

Ifølge Eurostat stødte 45 % af de 16-19-årige i EU på fjendske eller nedværdigende udsagn på nettet i 2023. Alene i det år var der 1,3 millioner indberetninger om seksuelt misbrug af børn i EU, herunder mere end 3,4 millioner billeder og videoer, ifølge Europa-Kommissionen.

Internettet giver børn og teenagere mange fordele, f.eks. adgang til information og uddannelsesressourcer, underholdning og mulighed for at holde kontakten med andre. Det udsætter dem dog også for betydelige risici, der kan have alvorlige konsekvenser for deres mentale og følelsesmæssige trivsel, som online seksuelt misbrug, cybermobning eller eksponering for upassende indhold.

Online seksuelt misbrug

Grooming af mindreårige med henblik på seksuel udnyttelse og skabelse, deling eller besiddelse af materiale, der viser seksuel udnyttelse af børn.

Cybermobning

Trusler eller spredning af falske oplysninger for at skræmme, udskamme eller gøre nogen vred.

Skadeligt indhold

Hadefuld tale, falske nyheder eller fremme af selvskade.

Ikkealderssvarende indhold

Pornografi, gambling eller alkoholrelateret materiale.

Vanedannende eller manipulerende design

Funktioner som uendelig scrolling, auto play og varsler om at være ved at gå glip af noget, der er designet til at fastholde mindreåriges opmærksomhed.

Skadelig handelspraksis

Vildledende annoncer, pay-to-win-systemer, lootboxes (virtuelle elementer i spil, som spillerne kan købe med rigtige penge).

Cybermobning og online seksuelt misbrug kan have ødelæggende konsekvenser for børn og teenagere, f.eks. traumer, angst, depression og manglende selvværd. Piger er særligt udsatte, ofte fra det øjeblik de begynder at bruge digitale teknologier og sociale medier.

Det kan fordreje deres opfattelse af verden og deres forståelse af sund adfærd og sunde relationer og fremme frygt og forvirring at støde på falske nyheder eller ikkealderssvarende indhold som pornografi eller gambling.

Vanedannende eller manipulerende designfunktioner som uendelig scrolling eller auto play gør det sværere for børn og teenagere at udvikle sunde digitale vaner, hvilket kan påvirke deres akademiske præstationer og sociale interaktioner.

Endelig kan skadelig handelspraksis som vildledende annoncer eller pay-to-win-systemer føre til afhængighed og tilskynde til usunde forbrugsvaner.

Læs mere

Illustration af en moderne kontorbygning, der via lyserøde digitale netværkslinjer er forbundet med mennesker samt et blåt skjold med et hvidt flueben i midten.
Forordningen om digitale tjenester: bekæmpelse af skadeligt indhold online

Forordningen om digitale tjenester: bekæmpelse af skadeligt indhold online

Forskere i laboratoriekitler drøfter noget, mens en programmør, der sidder ved en bærbar computer, interagerer med ikoner for kunstig intelligens, en hjerne og sprogoversættelse.
Forordning om kunstig intelligens

Forordning om kunstig intelligens

Illustration af en enkel pastelfarvet vindmølle af papir på en pind på en lys baggrund.
Forebyggelse af seksuelt misbrug af børn

Forebyggelse af seksuelt misbrug af børn