Skove: fakta og tal
Skove har en lang række fordele for menneskers sundhed og miljøet, men de er under stigende pres. Flere EU-initiativer og EU-retsakter understøtter skovene, både i EU og på verdensplan.
Hvad bidrager skovene med
Skove er afgørende for menneskers sundhed og trivsel, for miljøet og for klimaet.
Kulstoflagring
Hvert år opsamler EU's skove ca. 10 % af EU's drivhusgasemissioner – i træer, planter og jordbund. Det gør dem til langt det største kulstofdræn i EU.
Rent vand og ren luft
Skove er naturlige renseanlæg for luft og fungerer som naturlige filtre, der opsamler regnvand og giver det mulighed for at sive gennem jorden og rødderne.
Levested for vilde dyr og planter
Skove er fristeder for biodiversitet. På verdensplan huser de 80 % af alle landarter af dyr, planter og svampe.
Tømmer og råmaterialer
Høstede træprodukter lagrer kulstof og bidrager til at reducere CO₂-emissionerne. Skove leverer også andre råmaterialer end træ, f.eks. fødevarer, lægeurter og kork.
Beskyttelse af jordbunden og beskyttelse mod oversvømmelser
Rodsystemerne i skovene holder jorden på plads og forhindrer erosion. De bidrager også til at regulere vandstrømme, reducere afstrømning og mindske risikoen for oversvømmelser.
Fritid og sundhed
Skove giver rum til at vandre, campere og komme i kontakt med naturen og bidrager til at fremme vores fysiske og mentale sundhed.
Grønne job og beskæftigelse
4,5 millioner job i EU afhænger direkte eller indirekte af skovene. På verdensplan tegner skovene sig for 86 millioner grønne job.
Skovarealer og skovenes sundhedstilstand
I EU
Næsten 40 % af EU's område er dækket af skov, og arealet er vokset med 5,5 % siden 2000 takket være skovrejsning, bæredygtig forvaltning, aktiv genopretning og naturlige processer.
Vores skove har det imidlertid ikke godt, da deres sundhedstilstand forringes.
Globalt
30 % af jordens landområde er dækket af skov. Det udgør 4,06 mia. hektar eller ca. en halv hektar skov for hver person på planeten.
Hvert år mindskes arealet med gennemsnitlig 4,12 mio. hektar. Dette er mere end Nederlandenes areal.
Lagring af drivhusgasser
Skovenes sundhedstilstand og modstandsdygtighed, ændringer i skovøkosystemer som følge af klimaændringer eller skadegørere og øget træhøst kan påvirke skovenes evne til at absorbere og lagre drivhusgasser. I 2024 lagrede EU's skove 25 % færre drivhusgasser end i 2000, selv om deres samlede areal er vokset.
EU's skoves potentiale til at lagre drivhusgasser er i tilbagegang
Diagrammet viser den årlige mængde drivhusgasser, der blev absorberet af EU's skove, målt i mio. ton CO2-ækvivalenter (MtCO2e).
Linjediagram, der viser den årlige mængde drivhusgasser, der blev absorberet af skovarealer fra 2000 til 2024, målt i mio. ton CO2-ækvivalenter (MtCO2e).
Fra 2000 til 2015 absorberede skovarealer ca. 450 mio. ton CO2e om året med visse udsving. Efter 2015 begyndte absorptionsniveauet at falde støt med et dyk til 362 MtCO2e i 2017 og 306 MtCO2e i 2018. Siden har absorptionsniveauerne ligget forholdsvis stabilt på lige over 300 MtCO2e.
Trusler mod skovene
Skovene udsættes i stigende grad for pres og risici, hvilket gør det vanskeligere for dem at levere de fordele, der forventes af dem.
Skovrydning og skovforringelse har ødelagt ca. 10 % af verdens skove i løbet af de seneste 30 år.
Desuden forværrer klimaændringerne:
• biodiversitetstabet
• skadedyr og sygdomme som barkbilleangreb, der kan skade store skovområder
• forurening som høje ozonniveauer, der reducerer træernes evne til at udføre fotosyntese
• tørke og skovbrande, der fører til yngre skove eller lavere vækstrater
Skovbrande i fremgang i EU
Diagrammet viser det årlige antal skovbrande i EU. I 2022 blev der registreret næsten 8 000 brande med et deraf følgende tab af 9 000 km² EU-skov.
Søjlediagram, der viser det årlige antal skovbrande i EU fra 2010 til 2024.
Fra 2010 til 2018 var der under 1 000 skovbrande om året, bortset fra en markant stigning i 2017, hvor der var over 1 900 brande. Fra 2019 begyndte det årlige antal brande at stige støt og toppede med over 7 800 brande i 2022. I 2023 og 2024 faldt antallet af brande, men forblev højt, idet der hvert år blev registreret over 5 000 brande. I 2025 faldt antallet af brande igen til ca. 2 200.
EU's skoves sundhedstilstand og modstandsdygtighed over for stress mindskes derfor. Større brande forurener også luft og vand og bidrager til øget global opvarmning.
Se også
Skovenes modstandsdygtighed og beskyttelse
Skovrydning
Klimaændringer: Hvad EU gør
Seneste gennemgang: 17. juli 2025